mandag den 22. september 2014

Groth fra Grønholt

Som så mange andre støder man på at ens forfædre levede i hertugdømmet Slesvig-Holstein, som jo da var forbundet med Danmark; men idag er en del af Tyskland. Det besværliggør tilværelsen en hel del for slægtsforskeren, da tyskerne ikke har en så åben politik som Danmark, når det gælder arkivalier.
Heldigvis findes der dog en del folketællinger, der kan hjælpe en lidt på vej.
Således kan mit Groth navn spores.

Første gang jeg støder på min tipoldefar Christoffer Wilhelm Frederik Groth i Danmark, er ved folketællingen for Nørlem sogn i 1860, hvor han er blevet gift anden gang med Anne Pedersdatter Grau. De blev gift 5 Maj 1859 i Hygum Kirke.
Med information at han kom fra egnen ved
Eckernförde, var det så bare at grave ned i de Sydslesvigske folketællinger....


1845
Og her finder jeg ham da også i 1845 tjenende 23 år gammel i Waabs som bødker
http://www.danishfamilysearch.dk/cid6428765
Det interessante ved dette opslag er at i samme husstand findes en Friedericka Jansen, opført som tjenestepige (dienstbote), 18 år gammel - og da min oldefars halvbroder jo findes opført i danske kirkebøger som søn af afdøde Frederikke Auguste Jansen, ja så kan man jo næsten se amoriner i luften mellem den unge bødker og tjenestepigen.
De er begge i tjeneste på Gut Lehmberg - som idag tilbyder feriebolig i det gamle gårdmejeri.
Hvilket er interessant da tipoldefar senere i Danmark netop er mejeriforpagter på forskellige herregårde. Det er ikke utænkeligt at det er på Lehmberg han lærer håndteringen


Som det ofte forekommer i mit slægtstræ, er folk på min mors side i forbindelse med folk på min fars side, således også på Gut Lehmberg, hvor Eduard Hagemann, der forpagter godset, såmænd er min slægtning :-) ( se på GENI )

1835
 Finder jeg ham, lidt for gammel hos moder og fader med søskende :-)
http://www.danishfamilysearch.dk/cid3440566


378    Christian Friedrich Groth    Mand    58    1777    Gift    Tagelöhner
379    Dorothea Friederika Schnoor    Kvinde    49    1786    Gift    seine Frau
380    Ludwig August Groth            Mand    21    1814    Ugift    ihr Kind
381    Christopher Wilhelm Groth    Mand    15    1820    Ugift    ihr Kind
382    Cay Friedrich Groth            Mand    13    1822    Ugift    ihr Kind



De er her knyttede til Herregården Grønholt, der i 1834 er blevet overtaget af Grev Magnus Theodor Molkte. I 1855 overtages Grønholt af  hertugslægten og er idag daglig hjem for den titulære hertug Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg


Den gamle Christian Friedrich og frue lever endnu i 1845 på Grønholt
http://www.danishfamilysearch.dk/cid6516687

1803 
Endelig findes tiptipoldefar som ung mand på Grønholt, hvor han bor med sin moder, der er enke efter 2 ægteskaber 
http://www.danishfamilysearch.dk/cid1880749

441    Anna Catrina Bocken    Kvinde    57    1746    Enke(mand)    Hausmutter wird vom Sohn ernährt
442    Christian Fridrich Grooth    Mand    24    1779    Ugift    deren Sohn Tagelöhner

søndag den 21. september 2014

Den forsvundne halvbroder Groth

Takket være ivrige slægtsforskere, der fik nysgerrigheden pirret af den forsvundne Vilhelm Heinrich August Groth, fik jeg et tip om lægdsruller - og kan der følge ham lidt længere frem i tiden.

Tilsyneladende var han en kort tid i Vordingborg; men vender tilbage til Ørre, hvor han møder op til tjeneste i 1876 - men så udebliver i 1879, 1883 og 1885, hvorefter han bliver tiltalt efter §51 og §28

Disse paragraffer i Værnepligtsloven af 1869 siger:

§ 28.
Indkaldelsen foregaaer i Reglen gjennem Lægdsbestyrelsen for det Sted, i
hvis Rulle den paagjældende Værnepligtige er indført. Den, der ikke findes i
Lægdet eller ikke har Bopæl paa det af ham opgivne Sted (§ 48), har selv at
skaffe sig Underretning om sin Indkaldelse og bliver, saafremt han indkaldes,
men udebliver fra Mødet uden lovligt Forfald, at behandle og straffe efter den
militaire Lovgivning som ulovlig Udebleven.

§ 51.
Den, der er udskreven, men endnu ikke tildeelt nogen Afdeling, saavelsom
den, der hører til Hærens eller Søværnets Liniemandskab, kan ikke reise ud af
Landet, uden at i første Tilfælde Justitsministerens, i sidste Tilfælde
Krigsbestyrelsens Tilladelse dertil er ham meddeelt, Den, der er overført i
Forstærkningen, kan i Krigstid ikke reise ud af Landet uden Krigsbestyrelsens
Tilladelse. I Fredstid skal han, naar han reiser ud af Landet, melde saavel sin
Afreise som sin Tilbagekomst for vedkommende Lægdsforstander og for det
Corps eller den Afdeling, hvortil han hører. Overtrædelser af de i denne
Paragraph indeholdte Bestemmelser straffes i Fredstid med Bøder fra 10 til 100
Rd., men i Krigstid med Fængsel, alt forsaavidt Handlingen ikke efter den
militaire Lovgivning medfører større Straf. Forsaavidt Vedkommendes
Tjenesteforhold medfører det, bliver han at dømme ved militair Ret. Hvad der i
denne og de to næstforegaaende Paragrapher er fastsat om Reiser til Udlandet,
gjælder ogsaa om Reiser til Island, Færøerne og de danske Besiddelser udenfor
Europa.

Sidstnævnte bekræfter jo så antagelsen at han på et tidspunkt er draget af til USA, efter 1877 og før 1879. 

(kilde til Værnepligtsloven 1869 )