mandag den 22. september 2014

Groth fra Grønholt

Som så mange andre støder man på at ens forfædre levede i hertugdømmet Slesvig-Holstein, som jo da var forbundet med Danmark; men idag er en del af Tyskland. Det besværliggør tilværelsen en hel del for slægtsforskeren, da tyskerne ikke har en så åben politik som Danmark, når det gælder arkivalier.
Heldigvis findes der dog en del folketællinger, der kan hjælpe en lidt på vej.
Således kan mit Groth navn spores.

Første gang jeg støder på min tipoldefar Christoffer Wilhelm Frederik Groth i Danmark, er ved folketællingen for Nørlem sogn i 1860, hvor han er blevet gift anden gang med Anne Pedersdatter Grau. De blev gift 5 Maj 1859 i Hygum Kirke.
Med information at han kom fra egnen ved
Eckernförde, var det så bare at grave ned i de Sydslesvigske folketællinger....


1845
Og her finder jeg ham da også i 1845 tjenende 23 år gammel i Waabs som bødker
http://www.danishfamilysearch.dk/cid6428765
Det interessante ved dette opslag er at i samme husstand findes en Friedericka Jansen, opført som tjenestepige (dienstbote), 18 år gammel - og da min oldefars halvbroder jo findes opført i danske kirkebøger som søn af afdøde Frederikke Auguste Jansen, ja så kan man jo næsten se amoriner i luften mellem den unge bødker og tjenestepigen.
De er begge i tjeneste på Gut Lehmberg - som idag tilbyder feriebolig i det gamle gårdmejeri.
Hvilket er interessant da tipoldefar senere i Danmark netop er mejeriforpagter på forskellige herregårde. Det er ikke utænkeligt at det er på Lehmberg han lærer håndteringen


Som det ofte forekommer i mit slægtstræ, er folk på min mors side i forbindelse med folk på min fars side, således også på Gut Lehmberg, hvor Eduard Hagemann, der forpagter godset, såmænd er min slægtning :-) ( se på GENI )

1835
 Finder jeg ham, lidt for gammel hos moder og fader med søskende :-)
http://www.danishfamilysearch.dk/cid3440566


378    Christian Friedrich Groth    Mand    58    1777    Gift    Tagelöhner
379    Dorothea Friederika Schnoor    Kvinde    49    1786    Gift    seine Frau
380    Ludwig August Groth            Mand    21    1814    Ugift    ihr Kind
381    Christopher Wilhelm Groth    Mand    15    1820    Ugift    ihr Kind
382    Cay Friedrich Groth            Mand    13    1822    Ugift    ihr Kind



De er her knyttede til Herregården Grønholt, der i 1834 er blevet overtaget af Grev Magnus Theodor Molkte. I 1855 overtages Grønholt af  hertugslægten og er idag daglig hjem for den titulære hertug Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg


Den gamle Christian Friedrich og frue lever endnu i 1845 på Grønholt
http://www.danishfamilysearch.dk/cid6516687

1803 
Endelig findes tiptipoldefar som ung mand på Grønholt, hvor han bor med sin moder, der er enke efter 2 ægteskaber 
http://www.danishfamilysearch.dk/cid1880749

441    Anna Catrina Bocken    Kvinde    57    1746    Enke(mand)    Hausmutter wird vom Sohn ernährt
442    Christian Fridrich Grooth    Mand    24    1779    Ugift    deren Sohn Tagelöhner

Ingen kommentarer:

Send en kommentar